I staten Florida træder en ny lov i kraft d. 1. juli, som medierne har døbt: “Don’t sat gay-loven”.

Kort fortalt giver loven mulighed for, at forældre kan retsforfølge skolelærere, som inddrager spørgsmål om kønsidentitet eller seksuel orientering i de yngste klassers undervisning. Så når et nyt skoleår begynder efter sommerferien, må lærerne ikke nævne lesbiske kvinder, bruge bøger, der omtaler homoseksuelle forældre, eller tale om, at man kan være født som mand, men føle sig som kvinde.

Lovens fader er guvernøren i Florida: Ron Desantis. En fremadstormende politiker mange iagttagere af amerikansk politik ser som et oplagt bud på en præsidentkandidat ved næste valg.

Hvem er han? Og hvad er det for en strømning, han repræsenterer?

Kaare Sørensen er redaktør på mediet Zetland, og tidligere korrespondent i USA. Han skal gøre os klogere på, hvad den kontroversielle lov er et billede på, og på det paradoks, at amerikanerne som helhed i stigende grad er tolerante over for seksuelle minoriteters rettigheder og levevilkår, samtidig med at love som denne, og andre der ligner, bliver vedtaget i nogle stater.

Vært: Henrik Aagaard.

Vi er halvvejs igennem året. Derfor ser Henrik i dag tilbage og giver dig højdepunkter fra den første halvdel af 2022.

Vært: Henrik Aagaard.

Tyrkiet trækker lige nu overskrifter ved igen at være en sten i skoen for vestlige ambitioner ved at forhale processen om Sverige og Finlands optagelse i NATO.

Til næste år har det moderne Tyrkiet 100 års fødselsdag. Mustafa Kemal Atatürk grundlagde republikken på ruinerne af Osmannerriget med stor inspiration fra europæisk tænkning om statsdannelse og med et sekularistisk udgangspunkt. Den siddende præsident Erdogan vægter klart Islam højere end det sekulære - så hvad er Tyrkiet egentlig for et land anno 2022? Hvor ser det gamle imperium sin naturlige plads i verden?

Hetav Rojan er journalist og Tyrkietkender. Han skal gøre os klogere på den tyrkiske selvforståelse og de underlæggende tanker bag en den nogle gange lidt destruktive fremfærd på verdensscenen.

Vært: Henrik Aagaard.

Inden for en overskuelig fremtid vil Indien overhale Kina, som det mest folkerige land i verden. Økonomien buldrer også frem med en voksende middelklasse til følge.

Premierminister Narendra Modi har netop gæstet Danmark og flere andre europæiske lande, ikke mindst, for at indgå strategiske partnerskaber og handelsaftaler på det grønne område. Men hvor ser inderne egentlig deres naturlige plads i verdens hakkeorden? - og hvilke forventninger giver den øget velstand til fremtiden blandt inderne? Kan man tale om en egentlig national selvforståelse i et land med en så stor og sammensat befolkning?

Thomas Sehested er tidligere direktør for Det Dansk Kulturinstitut i Indien og driver nu rådgivningsvirksomheden Hobson-Jobson, der også har sit afsæt i landet. Han er om nogen, manden der kan gøre os klogere på landet, som alle kender, uden måske i virkeligheden at kende så meget til.

Vært: Henrik Aagaard.

Lige så længe vi har kigget op i stjernehimlen, har vi vidst, at der var en rød planet derude. I århundreder har den fascineret os og på mytisk vis spillet en rolle i flere tidligere civilisationer. I bøger og film har man længe leget med tanken om, at vi enten fik besøg fra eller selv besøger Mars. En fantasi, som er tættere på at blive virkelig end nogensinde før. Elon Musk og hans SpaceX arbejder målrettet på at bosætte Mars og skabe et reelt alternativ til Jorden som levested for os mennesker. Hvor tæt er vi på at de ambitioner bliver til virkelighed? - og hvad kræver det at leve i et miljø, hvor temperaturen svinger fra +25 til -140 grader? - og hvor der ikke er en atmosfære, eller et magnetfelt, til at beskytte os mod kosmisk stråling?

Sammen med astronom Anja C. Andersen står Frederik Dirks Gottlieb bag den nye podcast Generation Mars. Han skal gøre os klogere på den røde planet og vores vej derop.

Vært: Henrik Aagaard.

For et års tid siden hoppede jeg ned i kaninhullet sammen med Torben Sangild. Det var for at blive klogere på dem, der lever i en parallel verden, og ikke køber ind på den virkelighed, som de fleste af os tager for givet. Nu er Torben med igen, for noget tyder på, at mange af dem, som ikke tror på den officielle fortælling om corona-pandemien, heller ikke har tillid til de vestelige medieres fremstilling af krigen i Ukraine. Hvor finder de alternative fortællinger om verdens gang deres næring? Afviser folk i de her miljøer per refleks den gængse udlægning af alle betydningsfulde begivenheder? - eller er det en forsimpling?

Torben har i flere år interesseret sig for konspirationsteorier - og ikke mindst det psykologiske aspekt af dem. En interesse han bl.a. udlever i podcastserien: Et åbent sind?. Hvad er der sket i kaninhullet, siden vi var det der sidst? Det bliver du klogere på i dag.

Vært: Henrik Aagaard.

Søren Munk ser de ting på nærmeste hold, som andre flygter fra. Han retter sin linse mod nogle af menneskelighedens mørkeste sider, når han dækker verdens brændpunkter for britiske Channel 4 News som kameramand. Han har været i Mali, Irak, Afghanistan, og er lige nu i Kyiv. Onsdag var han tvangsindlagt på sit hotelværelse, da der var udgangsforbud i hovedstaden. Det gav ham tid til en snak om sine oplevelser, og om hvilken rolle musik spiller, når han skal fordøje de indtryk, han tager med hjem fra marken.

Vært: Henrik Aagaard.

Musikeren Stephan Grabowski har rejst i bl.a. Indien, Pakistan og Etiopien. Både for udbrede sin egen musik, men i mindst lige så høj grad for at suge fjerne egenes musiktradition til sig. Han tager os med til Etiopien og skal gøre os klogere på landet gennem musikken.

Vært: Henrik Aagaard.

De olympiske vinterlege udspiller sig lige nu i Beijing. Byen bliver dermed den første til både at huse sommer- og vinterlegene. Det er man meget stolte af i Kina, hvor det at være historisk betyder meget. Derfor bliver der også lagt mange kræfter i at styre fortællingen om den store begivenhed, mens hele verdens blik er rettet mod den voksende stormagt. Lene Winther er Asien-korrespondent hos Berlingske og følger Kina tæt, et land hun også har boet i. Hun skal bl.a. gøre os klogere på om, hvad det gør ved den kinesiske selvforståelse, når vestens ledere vælger at blive hjemme, og om det bringer præsident Xi og Putin tættere sammen.

Vært: Henrik Aagaard.

Når man ser dansen, hører musikken, og nyder de kulørte farver fra Malis fans på tribunerne under de igangværende afrikanske mesterskaber i fodbold, kan det være svært at forstå, hvordan den mest mørke og hadefulde udgave af islamisme kan slå rødder i det vestafrikanske land. Ikke desto mindre har visse områder af landet i perioder været underlagt de samme sorte og groteske love og regler, som Taliban lige nu genindfører i Afghanistan. Hvordan kan et land med en så stolt musiktradition leve under et musikforbud?

DR’s korrespondent i Afrika, Søren Bendixen, skal gøre os klogere på islamismen i regionen historisk og helt aktuelt.

Vært: Henrik Aagaard.

2022 var få dage gammel, da Kasakhstan lidt uvant tog overskrifterne i nyhedsmøllen. Massive protester brød ud efter store stigninger på brændstofpriser. Det gik så voldsomt for sig, at der var døde både blandt politi og demonstranter. Selv om prisstigningerne blev trukket tilbage igen, fortsatte befolkningen med at gå på gaden, og præsidenten måtte bede Rusland om hjælp til at genskabe ro og orden.

Hvis utilfredsheden stikker dybere end aktuelle brændstofpriser, hvad er det så, befolkningen er utilfredse med? Og hvad er det her kæmpe land, klemt inde mellem Rusland og Kina, egentlig for en størrelse? Det skal seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel, gøre os klogere på.

Vært: Henrik Aagaard.

Sverige har fået sin første kvindelige statsminister. Magdalena Andersson heder hun. Udover en fortid som elitesvømmer er hendes vej til magten meget traditionel.

Hun er økonom og startede som rådgiver i Statsministeriet under Göran Persson. Hun blev valgt til Riksdagen første gang i 2014 og fik plads i den nye statsminister Stefan Löfvens regering i det tunge finansministerie. Hun havde dog kun lige passeret målstregen og kunne ikke kalde sig statsminister i mere end få timer, før den gængse vej tog lidt af et sving. Der var ikke flertal bag finansloven i Riksdagen, og hun måtte træde tilbage igen. Hele det politiske drama udspillede sig for åbent tæppe og var ikke klappet af i korridorerne. Hvad sker der i Sverige? Det skal korrespondent Anna Gårslev forsøge at udrede.

Vært: Henrik Aagaard.

Universet er så uoverskueligt stort, at mange af os bliver rundtosset af at tænke på det. Jorden er ikke andet et sandkorn i en kæmpe ørken. Så hvorfor skulle lige det her lille sandkorn være det eneste, hvor liv findes? Et spørgsmål de fleste af os har stillet på et eller andet tidspunkt. Alligevel er miljøet omkring dem, der tror på at, der findes fjerne civilisationer, som opsøger vores planet, blevet set på som tosser, lidt i samme kategori som corona-fornægtere, og andre som er modtagelige for konspiratoriske teorier.

Men noget er ved at ændre sig. Velansete medier, som The New York Times, er begyndt at beskæftige sig med emnet, og sidste år offentliggjorde Pentagon en række videoer med hændelser og observationer, som er indraporteret, men ikke kan forklares, og efterfølgende har Pentagon også udarbejdet en rapport om uidentificerede flyvende objekter.

Frederik Dirks Gottlieb er manden bag den populære podcast: Flyvende Tallerken. Han følger udviklingen tæt og skal gøre os klogere på, hvorfor han, og mange andre, oplever et paradigmeskifte lige nu.

Vært: Henrik Aagaard.

Set ude fra virker den politiske kultur i Italien temperamentsfuld og lettere kaotisk, hvilket det faktum, at landet har haft 7 foerskellige premiereministre siden 2010, vidner om. Hvad er det i den politiske kultur hos italienerne, der gør det så svært at regere og fastholde magten? Kristligt Dagblads korrespondent i Italien, Jesper Storgaard Jensen, skal gøre os klogere på, om det politiske klima ser lige kaotisk ud tæt på som fra afstand.

Din medlytter Majbrit har rejst verden rundt med P6 BEAT i ørene. Hør hende fortælle om, hvilken rolle musik spiller, når man eksempelvis sætter sig for at blaffe hjem fra Iran.

Vært: Henrik Aagaard.

Kina bliver en mere og mere væsentlig og uundgåelig spiller på verdenskortet. Men hvad vil kineserne egentlig i verden? Og hvor ser de selv deres naturlige placering i det helt store magthierarki? Lene Winther er asienkorrespondent hos Berlingske, og følger Kina meget tæt. Hun skal hjælpe os med at svare på netop de spørgsmål, og gøre os klogere på om der er nogle potentielle konflikter i horisonten, som kan blive udløst i takt med Kinas øget betydning i verden. Vært: Henrik Aagaard.

Belarus har ikke været sig selv siden Lukasjenko genvandt magten med 80% af stemmerne tilbage i august. Ingen troede på valgresultatet, og de største demonstrationer, Belarus nogensinde havde set, udspillede sig i tiden efter med mere end 100.000 mennesker i gaderne. Et år efter demonstrationerne nåede deres højdepunkt, er gasen gået af ballonen. Lukasjenko er fortsat ved magten. Og i dag er det i højere grad historier om migranter, som sluses ind i EU fra Belarus, som optager medierne end frihedskamp. Men er håbet om en fri og demokratisk fremtid ude? Ida Sparre-Ulrich er skribent for Dagbladet Information og kommunikationsansvarlig hos Det udenrigspolitiske Selskab. Hun skal gøre os klogere på udviklingen i landet. Vært: Henrik Aagaard.

I starten af måneden oplevede det lille vestafrikanske land Guinea et militærkup. Tilfældigvis var landets fodboldlandshold samlet i hovedstaden, og Liverpoolspilleren Naby Keita kunne på grund af kuppet ikke vende hjem til sin klub i England. Det blev i mange medier historien om militærkuppet i Guinea. Stjernespiller strandet. For historien om en dysfunktion stat, ledet af en gammel mand, hvor militæret tager magten, er ikke spektakulær. Hvorfor ser vi så relativt ofte disse kup i denne del af verden? Det er noget at det Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, gør os klogere på fra sit hjem i Sydafrika.

Vært: Henrik Aagaard.

Den amerikanske tilstedeværelse og engement i Mellemøsten er gradvist neddroslet de senere år, kulminerende med det dramatiske exit fra Afghanistan. Hvad betyder det for udviklingen i regionen at amerikanerne i fremtiden spiller en mindre rolle? - og hvad var det der fik amerikanerne viklet ind i den del af verden til at starte med? Det skal Lars Erslev Andersen gøre os klogere på i dag. Han er han seniorforsker hos DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), og lige nu aktuel med bogen: ‘Status på Mellemøsten 10 år efter Det Arabiske Forår’.

Vært: Henrik Aagaard.

Bhutan er en ganske lille plet på verdenskortet. Knap en million mennesker bor der i det bjergrige land med de store naboer: Indien og Kina. Ikke desto mindre er det et land, som har gjort sig bemærket i de senere år. Borgernes lykke bliver tillagt lige så stor betydning som økonomisk vækst, og landet er et af de få på kloden, som optager mere CO2 end det forbrænder. Landet bliver derfor også jævnligt fremhævet, som et vi kan lade os inspirere af.

Hvad er det de har gjort rigtigt i Bhutan, siden så mange ser dem som et fremgangsland? Og er der mon en slange i paradis?

Det skal adjungeret lektor Johannes Dragsbæk Schmidt gøre os klogere på. Han har både forsket og lavet feltarbejde i landet igennem de sidste 10-års tid.

Vært: Henrik Aagaard.

Inden for de næste fire minutter bliver der begået et dræb i latinamerika. Det er, hvad statistikken siger. Hvert fjerde minut.

Det er ellers lidt af et paradis, med sin frodige natur, bjerge, og paradisiske strande. Ikke desto mindre gennemsyger volden og kriminaliteten regionen. 33% af alle dræb, som bliver begået i verden, bliver begået netop her. 33%! - og det ene mere bestialsk end det andet.

Hvordan er voldsspiralen gået så meget ud af kontrol?

Gæst i dagens program er Journalisten Magnus Boding Hansen som i en årrække varv korrespondent for Weekendavisen i Sydamerika. Han er lige nu aktuel med bogen: Djævlen sover aldrig - Mysteriet om Latinamerikas mange mord. En reportage bog, hvor han dykker ned i fortællingerne omkring de voldsomme tal.

Vært: Henrik Aagaard.

Donald Trump prøvede det to gange. Vores egen Inger Støjberg står over for at skulle prøve det, og nu kan Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, være den næste.

På det seneste har tusindvis af brasilianere over hele landet været på gaden med et krav om at få Bolsonaro sat for en rigsret pga. hans håndtering af coronapandemien.

Samtidig lurer den tidligere populære præsident Lula i baggrunden på et comeback, efter han har fået annulleret en række domme for korruption - Sydamerikansk politik er sjældent udramatisk, og Brasilien er ingen undtagelse.

For relativt få år siden var landet en solstrålehistorie med stor økonomisk vækst og en stærkt voksende middelklasse. I dag er virkeligheden en anden, men hvordan tegner fremtiden sig for kontinentets største land?

DR’s korrespondent i Sydamerika, Kristian Almblad, lægger vejen forbi og udlægger teksten.

Vært: Henrik Aagaard.

Vi skal i dag besøge et folk uden en egentlig stat. Ikke desto mindre er det et folk som har været en vigtig allieret i bekæmpelsen af Islamisk Stat. Vi skal blive klogere på det kurdiske folk. Hvad er deres historie? Hvorfor har de ikke en stat? Det skal Özlem Cekic prøve at gøre os klogere på. Hun er tidligere folketingsmedlem for SF, og er blevet kendt for den “dialog-kaffe”, som hun byder folk der sender hende hadefulde beskeder - og så har hun kurdisk baggrund.

Vært: Henrik Aagaard.

Den gradvise kommercialisering af engelsk fodbold har måske nok været udviklende, men også afviklende, for meget af den traditionelle fodboldkultur i England. Sådan er der i hvert tilfælde mange fans der har det. Utilfredsheden kulminerede i søndags da rasende fans invaderede grønsværen forud for en kamp mellem Manchester United og Liverpool. Kampen måtte udskydes, men fansenes kamp for tage fodbolden tilbage fra rige klubejeres jagt på profit, er langt fra overstået.

Indførelsen, og sidenhen aflivningen, af den meget omtalte Euro Super League, var den berømte dråbe der fik bærret til at flyde over for de engelske fodboldfans, og har virket som en katalysator, og et samlingspunkt, for at vise sin frustration over den retning sporten har udviklet sig i.

I den danske traditionsklub Frems klubhus i Valby tager Morten Bruun (tidligere landsholdsspiller, i dag fodboldkommentator og forfatter) og Andreas Brøns Riise, (forfatter til flere bøger om Liverpool FC og er redaktør for fanfællesskabet redmen family) temperaturen på den engelske fodboldkultur.

Vært: Henrik Aagaard.

I can’t breathe! En sætning, som demonstranter råbte igen og igen da Black Lives Matter bevægelsen afholdte demonstrationer i mere end 2000 byer over hele USA i sommers. Ordene var også blandt den 48-årige afroamerikaner; George Floyds sidste da politimanden Derek Chauvin sad med sit knæ på hans hals i næsten otte minutter en majaften sidste år i forbindelse med en anholdelse.

De folk der gik på gaden så det som endnu et eksempel på en alt for voldsom fremfærd fra politiets side mod den sorte del af befolkningen, og de mange demonstrationer var de mest omfangsrige USA nogensinde havde set. I denne uge begyndte så retssagen mod de fire betjente som var involveret i den fatale anholdelse på George Floyd. Professor, og leder af center for amerikanske studier på SDU, Jørn Brøndal, gør dig klogere på forholdet mellem den sorte del af befolkningen og politiet - både i et historisk og aktuelt lys.

Vært: Henrik Aagaard.

Brexit er en realitet. Storbritannien er igen herre i eget hus, eller helt alene i verden, alt efter, hvordan man ser på det. DR’s korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen, flyttede til London kort før nytår og har oplevet såvel brexit, som en pandemi ude af kontrol, fra nærmeste hold. Hun er med fra London og vil bl.a fortælle om nogle af de udfordringer kunster og musikere, som gerne vil turnere rundt i Europa, nu står i efter udtrædelsen af EU, og om forholdet til netop EU oven på konflikten omkring vaccineleveringer fra AstraZeneca.

Vært: Henrik Aagaard.

I 16 år har Angela Merkel været den stabile faktor i europæisk og tysk politik. Så hvad betyder det for Tyskland og Europa når hun i nær fremtid tjekker ud? Hun er vokset op i det gamle Østtyskland, en del af republikken, som fortsat halter efter i forhold til resten af landet. Hvordan kommer det til udtryk, og hvad betyder det for tysk politik?

Det er noget af det du bliver klogere på, når Dagbladet Informations Tysklandskorrespondent, Mathias Sonne, er med fra det Østtyske.

Vært: Henrik Aagaard.

I dag er det fem år siden, vi sagde farvel til David Bowie. Hele sit liv var han et par skridt foran alle os andre, men døden kunne han dog ikke undslippe.

Han var en ægte verdensborger, der brugte hele verden som sin legeplads, og dermed også satte aftryk rundt om på kloden. Vi skal besøge nogle af de byer, som betød meget for Bowie for at blive klogere på, hvad de betød for ham, men også, og i endnu højere grad, hvad Bowie har betydet for dem.

Jesper Borup er medvært.

Vært: Henrik Aagaard.

Det er i høj grad kvinder, som leder det oprør i Hviderusland, der startede efter det stærkt sminkede præsidentvalg i august, hvor præsident Lukasjenko fik mere end 80% af stemmerne.

Charlotte Flindt Pedersen er direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab og har hele sit liv rejst meget i Østeuropa - også Hviderusland. Hun gør os klogere på de kvinder, som leder oppositionen, og det Hviderusland, som de kæmper for.

Vært: Henrik Aagaard.

Efter flere år med borgerkrig tog Museveni i 1986 magten i Uganda og har siddet på den lige siden. Til januar er der præsidentvalg, og en anden kandidat har meldt sig på banen. Bobi Wine. En 38-årrig musiker, som har tændt op i modstanden mod den siddende præsident. Ikke mange regner med at afviklingen af valget vil være fair, men i et land, hvor ungdommen udgør omkring 70 % af befolkningen, er der et stort ønske om forandring, så stort at Bobi Wines budskab er nået helt her op til det kolde nord, hvor Phiona Paulina har startet en støtteforening for hans bevægelse. Hun er min gæst I ‘Verdenssituationen’, som også tager dig et smut til Thorshavn.

Vært: Henrik Aagaard.

Marie Kolling forsker til dagligt hos DIIS, og følger Brasilien tæt. Hun fortæller om, hvordan Brasilien er gået fra et eventyr, hvor mælk og honning flød i gaderne, til et land i recession med en stærk konservativ og militærromantisk præsident. Marie har også en masse sprøde brasilianske toner med.

Vært: Henrik Aagaard.

Polen er i en rivende udvikling - eller afvikling - hvis du har stor kærlighed til frihedsidealer og demokrati. Landet bliver lige nu ledet ud fra en særdeles reaktionær ideologi, så når vi i dag hører om Polen hører vi om afskaffelse af abort, homo-frie zoner og en afvikling af de demokratiske grundpiller.

I dag skal vi til polen og blive klogere på, hvordan det er endt som det er, og prøve at forstå, hvad der er karakteristik ved den polske selvforståelse.

Vært: Henrik Aagaard.

Jeg har været et smut forbi kælderen på Christiansborg. Der mødtes jeg med Jyllands Postens politiske redaktør: Marchen Neel Gjertsen. Folketinget er lige gået på sommerferie og afslutter dermed et hektisk år i dansk politik. Hvad kommer til at dominere dagsordenen når de er tilbage? Det er noget af det du bliver klogere på i dag.

Vært: Henrik Aagaard.

Selv om Danmark siden 1972 har haft et kvindeligt statsoverhoved i form af Dronning Magrethe, og selv om vi lige nu har vores anden kvindelige statsminister, så er de mest magtfulde rum i vores samfund fortsat stærkt domineret af mænd. I dag skal du møde to kvinder, som har bevæget sig i magtfulde rum og ofte har prøvet at være eneste kvinde. Har det en betydning for de beslutninger, der bliver truffet? Og er der noget med kulturen i toppen af vores samfund, der gør at så relativt få kvinder får tunge betydningsfulde poster? Det kommer forhenværende minister og vicestatsminister Marianne Jelved og filmproducent Vibeke Windeløv med deres bud på.

Vært: Henrik Aagaard.